Trine Thorup Keramik

I BLÅ BØLGE serien, har mit udgangspunkt været at jeg ville lave en række skåle der kunne bruges i køkkenet og på bordet.

Jeg har hentet inspiration i det fine, skrøbelige og kontrastfyldte porcelæn fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og kombineret det med mit eget formsprog som i dette tilfælde nok kan beskrives som japansk inspireret funktionalisme. Renhed, enkelthed og håndværk er i fokus.

Fingrenes spor fra den rå skærv i kontrast til den glaserede og bløde inderside, rummer en fortælling om tilblivelsens forskellige stadier og minder om at skålen er sat i verden for at blive brugt; den skal være god at holde på og nem at gøre ren. Og så materialiseres livets uforudsigelighed og undere i pletterne, der alle er absolut helt unikke. Bare én lille skål indeholder alt dette - det synes jeg er fantastisk!

 

Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har som mit seneste udtryk valgt at fordybe mig i keramikkens håndværk og detaljerigdom. Et felt, hvor min viden og mangeårige erfaring med idéudvikling og formgivning, kan komme i spil og hvor den forholdsvis korte vej fra idé til resultat, nærer min skaberlyst og min glæde ved det keramiske håndværk. Jeg elsker det!

-og har gjort det siden 2009.

Jeg tilgår keramikken fra flere sider. På den ene side med et funktionelt og analytisk blik, hvor funktionen eller brugen er i fokus, på den anden side med min sanselighed, hvor jeg nogle gange forsøger at formidle noget jeg synes er skønt og andre gange forsøger at skabe en genkendelighed.

 

Når jeg arbejder med brugskunst, eksempelvis en kop, synes jeg den skal være god at holde på, så hænderne ikke glider og jeg synes at koppens møde med læberne skal være fint og blødt. Farven har ligeledes betydning for at man kan se hvad man drikker og også hvordan indholdet præsenterer sig. Den hvide porcelænskop bliver smukkere med kaffe eller te i.

I min verden er en brugsgenstand skønnest når både form, funktionalitet, taktilitet og kulør spiller sammen.

 

Nogle gange arbejder jeg mere frit med et æstetisk udgangspunkt. En af mine bekendte sagde om skålen her:  'Det er ligesom man bliver suget ind i den skål...' Jeg synes selv det er fascinerende med den sorte glasur der løber vertikalt ned i den indvendige blanke hvide glasur og præsenteres mod et mat, sort og horisontalt orienteret ydre. Jeg synes at skålen griber ud i verden med sine usynlige horisontale fangarme og lokker ind imod sit indre. Det er bare en lille skål med hvid og sort glasur som egentlig ikke er noget særligt, men den rækker ud i rummet omkring sig, så er den alligevel særlig.

 

Andre gange eksperimenter jeg med glasurer og brændinger - og måske kommer der et under ud af ovnen blandt ellers mange Quasimodoer.

Her er det tre porcelænsskåle der kom ud af en træfyret ovn under et ophold på Guldagergaard, efter tre dages fyring med 10 rummeter brænde! Overfladen minder mig om flødeskum irørt karamel. Jeg synes simpelthen den store skål er lige til at spise og får lyst til at forsøge at genskabe både brænding og glasur, og undersøge om der er et marked for at sælge fornøjelsen ved at have lyst til at spise en skål!

 

Ovenfor her, er afbildet to stentøjsskåle fra samme brænding på Guldagergaard. Skålene stod midt i ovnen, hvor flammerne smøg sig om skålene og skabte de flotte flammemønstre som er blankest lige der hvor flammen ramte. Det er naturens skaberværk.

Jeg synes det er interessant hvilke følelser eller minder, en bestemt form, kulør eller tekstur vækker. Jeg ved stadig ikke helt hvad skålene vækker i mig. De provokerer mig lidt. Jeg ved jo at de stod helt stille mens verden omkring dem stod i flammer, og dannede et blankt skjold - og det gør de stadig! Selv solens inviterende stråler kan ikke rykke dem, de står helt nagelfast. Det er på en eller anden måde så insisterende irriterende!

 

Den sidste 'stribede' skål er skabt med et fokus på farver og mønstre. Hvor bredt må et bånd være, før at det forsvinder og sammen med 'naboerne' bliver til en flade? Hvordan skaber jeg et spændingsfelt der fastholder blikket og gør det interessant hver gang jeg kikker på skålen?

Oplever andre det samme?

Jeg undersøger de farvede felter og deres betydning for skålens tyngde. Skal de tunge mættede farver være i bunden eller skaber det igen en spænding at sætte farver med en lysere valør, netop i bunden?

I vurderingen indgår også skålens form. Det er selvsagt en fordel at skålen er smal og høj, så man kan se dekorationen, men til forskel fra den cylindriske skål, spiller skålens form, her sammen med overvejelserne omkring spænding.